De forudsigelige livsfaser

Dine personlige livsfaser

Det er en kendt sag inden for den klassiske psykologi, at livet gennemleves i forskellige livsfaser. Disse faser har hver deres forskellige og meget vigtige temaer. Jeg gør stor brug af de forudsigelige psykologiske livsfaser og mine kunder bliver til stadighed overrasket over hvor meget information der ligger i disse faser. Min viden om disse faser, kan du helt simpelt omsætte til praktisk og konkret brug i din karriere og din hverdag i privatlivet.

LIVSFASER

wtfdivi014-url1

6/7 år

Den første selvstændighed.

Dette er fasen, hvor du løsriver dig en lille smule fra familien og begynder at stå på egne ben.
Vigtigt at de voksne er opmærksomme og omsorgsfulde i denne fase af livet.

12 år

Det første eventyr.

Her bliver du for alvor åben for verden og søger nysgerrigt eventyret inden for de rammer det er muligt.
Vis tillid til barnet så det får grundlagt en tillid og tiltro til mennesker og til selve livet som et eventyr.

14/15 år

Selvstændigheden og frigørelse.

Denne fase handler igen om at frigøre sig fra familien, skabe sine egne erfaringer, skabe sin første personlige platform og søge selvstændighed.
Det er vigtigt at du har tillid til processen og tillader at det unge mennesker også vokser ved at begå fejl og på den måde lærer at det er positivt og at livet netop bygger på at turde og at fejl blot er med til at styrke livets fundament.

18/19 år

Et helt nyt kapitel og en ny verden.

Dette er en meget vigtig fase, hvor du siger farvel helt uden drama til noget der var, og siger goddag til noget helt nyt. Viser sig ofte som et logisk miljø- og bevidsthedsskift.
Døre lukker sig bag dig og nye åbner sig, på let og ubesværet vis.

21 år

Den helt store overskrift nu er “Frihed”.

Frihed til at bruge dit liv som du har lyst til. Det kan betyde at andre føler sig provokeret af dine valg.
Det er her du er åben for nye og anderledes måder at leve livet på. Du afsøger grænser og muligheder.
En periode hvor du vokser mest, ved at forlade den traditionelle sti og lade dig inspirere.

24 år

Eventyret.

Det er nu du for alvor er nysgerrig på at gøre din verden større og du motiveres af glæde, udvikling og eventyr. Fasen hvor du for alvor følger dit hjerte og din begejstring.
Her opstår der en masse nye muligheder, verden åbner sig og det er nu du skal lade dig lede af din begejstring og det der kan udvide dit verdenssyn.
Livet er en rejse og et eventyr der forvandler.

28 år

At flytte hjemmefra at bygge din egen platform.

En af de afgørende faser i livet. Den handler om familie, følelser og egne behov. Det er nu du for alvor skal gøre op med den familiemæssige bagage du bærer med dig i livets kuffert. Noget kan du bruge, andet skal efterlades, så du nu kan bygge din egen følelsesmæssige og familiemæssige platform.
Her er der mange der overvejer at stifte familie.

30 år

Selvstændighed.

Nu er du i psykologisk forstand blevet voksen og står selv til ansvar for dine valg og handlinger. En fase hvor du er parat til at tage beslutninger der rækker frem i tiden og hvor du begynder at stå alene, men til gengæld kan begynde at fremstå som en autoritet.
Du gør op med gamle autoriteter og begynder at forme din egen autoritet.
Du kan med fordel vælge dig dine egne nye rollemodeller.

35 år

At give slip.

Du han nu med stor sandsynlighed fået skabt dig din form for sikkerhed i den fysiske verden. Men det er også nu du kan mærke en rumlen under dine fødder som en lille jordrystelse der får dig til at overveje om det du har skabt nu også bygger på den rette platform af værdier og drømme. Det kan være en fase hvor det føles udfordrende at skulle “give slip”.

36 år

Det store eventyr.

Eventyret og videreudvikling står nu på menukortet. Du har et ønske om at udvide din eksisterende verden til noget der er større, bedre og sjovere.
Igen kommer uddannelse, undervisning, rejser, eventyr og udlandet på menukortet.

37 år

Det store og stille sceneskifte.

Et karmisk skifte hvor der er en ny dør der åbner sig og en anden der lukker sig bag dig. Ingen døre bliver smækket i. Det er blot et kapitel der er overstået og et helt nyt kapitel i dit liv er påbegyndt på rolig og fredelig vis.
Træd ind med ro og lette skridt og lad dig modtage i et nyt kapitel af dit liv.

41/43

Den helt store forvandling.

Disse år kan du forvente de største forandringer i dit liv. Det siger mine 25 års erfaring med rådgivning mig og jeg bliver støttet op af alle psykologiske studier og statistikker, der arbejder med tidsfaser. Illusioner står for fald. Dine sande drømme kommer på dagsordenen. En stor trang til at bryde fri fra egne mønstre og også fra dele af det liv du har levet frem til nu. En slags voksenpubertet hvor du denne gang ikke er underlagt følelserne så meget, men denne gang følger dit hjerte. Stress og forvirring præger disse år og er den oplagte periode at få vejledning.

45 år

Den selvreflekterende selvstændighed.

Selvstændig og at tage ansvar for og med andre.
Du kan nu betragte dig udefra og på den baggrund tage en selvstændig og stærk beslutning om, hvad du ønsker at tage ansvar for, hvordan du ønsker at tage ansvar og sammen med hvem, du ønsker at tage ansvar.

48 år

Eventyr og nye horisonter

Måske er dine børn ved at flytte hjemmefra og det giver dig nogle mulighed som du ikke tidligere har haft.
For nogle kan det virke tomt, ikke længere at skulle sætte andre først og nu begynde at have sig selv i centrum.
Verden ligger åben for dig og du vil være drevet af en nysgerrighed på viden, uddannelse, undervisning, rejser og eventyr.
Tænk stort.

51 år

At blive hel – indefra eller udefra.

Denne alder er det tidspunkt i livet, hvor rigtig mange mænd vælger at bryde ud af deres nuværende mønster, for at påbegynde en slags ny ungdom.
De opdager at de har en indre tomhed og i stedet for at udfylde sig selv inde fra, så gør de det udefra.
Dette føles dejligt i en periode, men herefter er det min erfaring at mange af disse mænd bliver indhentet af en slags tomhedsfølelse der for manges vedkommende kommer til udtryk i fysiske sygdomme.

De mænd der vælge at fylde sig selv op indefra, vil opleve en balance og en vækst der gør dem i stand til at forfølge gamle drømme.

For kvinders vedkommende er det ofte en periode, hvor der er en naturlig drift efter det såkaldte indre liv, altså den spirituelle del af livet.
Bliver hun ikke mødt i denne udvikling hos sin partner, så opstår ensomhed eller og overvejelse eller handling i retning af at bryde op med det liv hun har levet, i måske rigtig mange år.

56 år

Indvielse

Du har nu levet to af dine tre jordiske runder i livet og du har smagt på livet i alle den facetter.
Du ved nu hvordan du håndterer dine impulser og du er ikke længere underlagt dine lave følelsesmæssige mønstre og reaktioner.
Du er nået til den fase, hvor du skal til at øse af din vide, din indsigt og din visdom, i det der kaldes den sidste af dine tre aktive runder i livet.

Denne fase er den tid hvor de oprindelige indianere indviede de udvalgte mænd og kvinder til at blive medicinmænd og medicinkvinder.
En fase hvor du for alvor får adgang til din indre verden og din intuition.

60 år

At nå i mål.

Du har nu opnået det du ville. Du nåede op på toppen af bjerget og kan nyde udsigten.
På dette tidspunkt er det tiden hvor du kigger på de motiver der dannede grundlaget for din indsats og hvad din vej hertil har lært dig og givet dig af erfaringer.
Nogle vælger at sige til sig selv at ’det var det’ og blot nyder frugten af deres indsats.

Andre derimod ved med dem selv, at det først er nu, at den virkelige opgave begynder.
Det er nu du for alvor skal gøre brug af dine erfaringer med lederskab og det at sætte og nå et mål.

Denne nye fase er drevet af et motiv der rækker ud over sig selv, med et ønske om at gøre en forskel for andre og for verden.
Denne gang er det hjertet, begejstringen og den indre glæde der er det meningsfulde afsæt for den nye vision.

For nogle mennesker er det en større forvandlingsproces ikke længere at skulle kæmpe, men i stedet lade sig drive af glæden for en større sags tjeneste.

 

Husk at du nu er en sand autoritet og tag rollen på dig som den der går forest med rolige og faste skridt.

Kontakt mig

9 + 5 =

Strandvejen 70
2900 Hellerup

+45 40 30 00 83
calvin@dossmann.dk

Facebook link
Linkedin link